Audi konceptet

Baggrund

Audi AG har igennem mere 25 år målrettet arbejdet med at bringe brandet Audi op i kundesegmentet for Premium biler og service.

Foruden at Audi løbende har udviklet nye biler, servicekoncepter, udstyr, tilbehør, events m.v. igennem årene, har Audi været kendt som den bilproducent der siden slutningen af 1990’erne har udviklet og implementeret det hidtil mest gennemførte bygningskoncept i bilbranchen kaldet ’Hangar’.
Et avanceret koncept, der udstråler høj klasse og som har været let genkendeligt, hvorved Audi har kunnet forstærke sin profil i markedet.

I takt med Audis fortsatte succesfulde udvikling har Audi fået udviklet en afløser for Hangar konceptet kaldet ’Terminal’. Et koncept der er endnu mere avanceret såvel arkitektonisk som teknisk.

 


Audi Hangar

 


Audi Terminal

 

Arkitektfirmaet bag 'Audi Terminal' konceptet

Det er det tyske arkitektfirma 'Allmann Sattler Wappner Architekten' med kontor i München, der vandt Audi AGs arkitektkonkurrence om design af fremtidens Audi forretninger.

Læs mere på: www.allmannsattlerwappner.de 

 

Film

Oplev Audis vision og ideer med 'Audi Terminalen'. Nedenfor kan du se filmen som ligeledes indeholder billeder af færdige byggerier rundt om i verden samt klip fra byggefasen.

Arkitekturen

I forbindelse med udviklingen af Terminal konceptet blev Audis mangeårig succes i motorsporten et centralt element i det nye bygningskoncept.


Audi kurven


Arkitekturen er således kendetegnet ved at ’kurven’ fra motorsporten er implementeret i bygningskonceptet. Et designelement som tydeligt ses udefra i form af de 6 meter høje glaspartier med de skrå vindueshjørner, der efterfølges indvendigt af en væg ('kurven') der buer sig igennem byggeriet.


Eksempel på et-etage Audi 'Terminal' ved natbelysning


I forhold til Hangar konceptet tillader Terminal konceptets arkitektur, at bygningerne fremover kan bygges i højden i form af en til flere modsat rettede kurver placeres direkte eller forskudt over hinanden.


Audi 'Terminalens kurvekoncept'



Audi 'Terminal' byggeri i tre etager.

Den nye og mere avancerede arkitektur ses overalt i og udenfor byggeriet.

Udvendig er salgsbygningen, foruden en alu-trapetsplade, beklædt med et specialdesignet aluminumsgitter, bestående af sekskantede huller, der tillader at lyset kan trænge igennem. Gitteret er monteret i en afstand på 30 cm fra væggen.

Derved opnår bygningen et eksklusivt præg, der vil være letgenkendelig, især om aftenen hvor lyset fra kontorerne ses som striber

Audi har med dette specieldesignet gitter ønsket, at binde Audi fabrikkens mangeårig erfaring med at producere flotdesignede biler i 100% aluminimum sammen med det fremtidige Audi bilhus.

 


Audi 'Terminal' konceptet er ligeledes tænkt udendørs. P-pladsen er designet således, at der mest muligt udsyn i fht. beplantning og andre bygninger.

 


P-pladsen kan designes enten ved en kombination 'Asfalt og græsameringsten' som vist ovenfor eller som 'ren asfalt' som vist nedenfor.
De normale p-pladser måler 2,5 x 5,0 meter medens p-pladser til handicappede måler 3,5 x 5,0 meter. 


Hver p-plads har sit eget nummer i en Audi skriftfont og alt afhængig af om der anvendes græsamering eller ikke er handicapsymbolet placeret i p-plads feltet eller udenfor ved siden af p-pladsens nummer.


I udvalgte områder indeholder konceptet mulighed for også at designe p-pladsen med såkaldte 'træ-øer' hvor matchende træer kan vælges. 



Ovenfor ses de af Audi udvalgte træer til beplantning i forbindelse med p-pladsen.

 


Eksempel på udendørs p-plads med græsamering og træ-ø med træbeplantning.

 


Audi pullerter foran Audi 'Terminal' bygningen, der giver bygningen et ekstra design element, ekstra luft omkring bygningen samt fungerer som tyverisikring.